BKA’s ligakvinder er klar til endnu en sæson i landets bedste række.
Sidste sæson bød på hårde resultater, men holdet viste tydelig udvikling – ikke mindst da de sluttede grundspillet af med to flotte sejre.
Siden da har der været lidt udskiftning i truppen, men kontinuiteten er intakt: alle spillere fra sidste sæson – bortset fra én, som skal spille i Island – er stadig med. Derudover har holdet fået tilgang af tre nye og dygtige spillere, heraf to med rødder i BK Amager, som nu vender hjem til klubben. Samtidig fortsætter trænerduoen Brian Rimdal og Benjamin Høyer Jensen, hvilket giver holdet stærke forudsætninger for at bygge videre på den positive udvikling. Motivationen er høj, og spillerne glæder sig til en ny, spændende sæson.
Kvindebasketligaen ser endnu en gang ud til at blive tæt, og med et nyt hold i ligaen er der lagt op til ekstra intensitet.Ligaholdet glæder sig til at se jer i hallen – kom og vær med til at skabe en fed stemning og støtte holdet i kampene. Vi ses i hallen!Paul Quackenbush